Har du lyst til at skabe et godt lokalt netværk? 

 

Her har du 2 bud på, hvordan du kan komme i gang.

 

Business Brunch

Når du har en studieplads i Studiecenteret deltager du gratis i Ringkøbing-Skjern Erhvervsråds Business Brunch, der bliver afholdt en gang i måneden. Foruden brunch bliver der til Business Brunch sat spot på et relevant og erhvervsfagligt tema, som vil blive belyst af en til flere eksperter på området. Til arrangementerne er der også rig mulighed for at netværke med repræsentanter fra Erhvervsrådets 550 lokale virksomheder.
Det kan være en kæmpe styrke for dig, når du senere skal ud at søge job, at virksomhederne kender dig og at du kender dine muligheder.

Du kan se de aktuelle arrangementer på Erhvervsrådets hjemmeside her.

 

Klub InWestjylland

En klub med fordele for unge voksne mellem 20-35 år, som bor i Ringkøbing-Skjern Kommune. Det er gratis at være medlem.

Cirka en gang om måneden inviterer InWestjylland til et arrangement, hvor du har mulighed for at udforske og afprøve nogle af de mange aktiviteter og events, der foregår rundt i kommunen, og ikke mindst lære andre unge i kommunen at kende. Arrangementerne er alsidige og fordelt rundt i hele kommunen, så der er rig mulighed for at være med.

Medlemskabet er gratis og uforpligtende, men du skal forvente egenbetaling til arrangementerne i klubben.
Hvis du har lyst til at høre mere om klubben kan du besøge kommunens hjemmeside her.