Sygeplejerskeuddannelsen

 

Du kan læse sygeplejerskeuddannelsen online eller hybridt ved VIA University College Holstebro. 

 

Den hybride sygeplejerskeuddannelse er for dig, der har brug for fleksibilitet til at læse lokalt -  enten hele eller dele af din uddannelse.
Du følger undervisningen i Holstebro fysisk eller online. Følger du den online er du koblet op på en hybrid platform, hvor du deltager i undervisningen samtidig med at den foregår. Det betyder, at du også kan interagere med din underviser og dine medstuderende.

Der kan være enkelte fysiske mødedage til praktisk undervisning fx i simulationslaboratorie. Der er mulighed for at komme i praktik i Ringkøbing-Skjern Kommune i samarbejde med afdelingen for Sundhed & Omsorg.
Kommunen kan desuden tilbyde dig ansættelse i en plejeenhed, mens du studerer, så du kan følge sygeplejearbejdet på tæt hold og få sparring med en af kommunens sygeplejersker. 

 

Om uddannelsen

VIA Sygeplejerskeuddannelsen er et fuldtidsstudie og består af 60 procent teoretisk undervisning og 40 procent praktik.

Den hybride sygeplejerskeuddannelse har som udgangspunkt samme længde og samme faglige indhold i den teoretiske og praktiske del, som den almindelige sygeplejerskeuddannelse. Men den hybride studieform giver dig mulighed for en mere fleksibel planlægning af dine studier, da du kan blive boende i Ringkøbing-Skjern Kommune og det meste af tiden studere enten hjemmefra eller fra Studiecenteret.

Har du en SOSU- uddannelse og praksiserfaring kan du få merit og afkorte studiet.

Du kan læse mere om uddannelsen og optagelse på VIAs hjemmeside lige her.